Holdet bag


Rikke Hallund

Rikke Hallund

Rikke Hallund, instruktør/ producer og stifter af produktionsselskabet Perlefilm. Perlefilm producerer læringsfilm og læringsspil til tablets. Perlefilm har produceret inklusionsfilm om og med børn med autisme, børn som har mistet en forælder, abc-læringsspillet ABCirkus til indskolingsbørn og yoga-appen YogaBreaks – Ro i Klassen. Al materiale er gratis. Se mere på www.perlefilm.dk.

Børneringen

Børneringen

Filmene er blevet til i samarbejde med skilsmissebørn på filmworkshops, hvor børnene har lavet og animeret deres selvportrætter og diverse familieportrætter. Undervejs er børnene blevet interviewet om deres skilsmisse-baggrund. Endelig er filmene produceret færdige af Perlefilm, hvor Rikke på baggrund af børnenes udfoldelser; billeder og fortællinger, har produceret filmene færdige.

Børneringen og børn fra institutionen “Krudtuglen” på Vesterbro, fritids- og ungdomsklubben Luis P. i samarbejde med Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg.

Børneringen er paraplyorganisation for selvejende og private institutioner for børn og unge i alderen 0–18 år. Institutionerne er beliggende i hovedstadsområdet.

 

Inge Schoug Larsen

Inge Schoug Larsen

Inge Schoug Larsen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 1993 med speciale i børne- og ungdomspsykologi. Inge har fungeret som konsulent for det professionelle børneteater i mange år, og har også arbejdet med børnefilm og –TV i forskellige sammenhænge. Inges primære arbejdsfelt er det pædagogiske område, dvs. dag- og fritidsinstitutioner, skoler og specialinstitutioner, hvor hun bl.a. arbejder med pædagogisk udviklingsarbejde, ledelse, supervision, undervisning og evaluering. Hun er forfatter til en række bøger, artikler og rapporter bl.a. om børns skolestart, samarbejde mellem pædagoger og lærere, pædagogisk ledelse og om film som pædagogisk redskab i børnehaver (for Det Danske Filminstitut).

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet

Projektet “Skilsmissefilm” er et non-profit projekt. Projektet er af to omgange finansieret med støtte fra Undervisningsministeriets  Udlodningsmidler.

Materialerne kan frit benyttes af skoler, institutioner og forældre.

Filmene må ikke vises kommercielt eller benyttes til nogen form for markedsføring. Alle rettigheder til film og materialer tilhører Undervisningsministeriet og Perlefilm.