Om skilsmissefilm


Projektets mål er at formidle skilsmissebørns følelser og oplevelser på film.

Vi har ønsket at skabe et rum for dialog og følelsesmæssig bearbejdning og vores ambitionen er at tilbyde et filmsæt som, samlet set, henvender sig til børn fra bh-klasse til 7. Klasse – og som kan anvendes i undervisning og til dialog.

Hvert år oplever omkring 25.000 børn, at deres mor og far går fra hinanden. Når det sker, har børnene behov for voksne, som ikke er part i skilsmissen, og som kan snakke med dem om de svære ting de oplever. Og børnene har brug for at snakke med andre børn, som har været igennem lignende oplevelse.

Projektet er derfor et tilbud til disse børn og de professionelle voksne, der omgiver dem i skolen.

Skilsmissefilm omfatter indtil nu 8 små film, fortalt i billeder af børn, samt undervisningsmateriale der støtter filmene.
I filmene fortæller skilsmissebørn i alderen 6-10 år om forskellige aspekter af det at være barn i en familie, der oplever en skilsmisse.

Kortfilmene er lavet som animations-dokumentarfilm, som er blevet til på baggrund af børnenes egne fortællinger, billeder og tegninger. Materialet er p.t. målrettet indskolingsbørn og elever på mellemtrinnet.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Børneringen, animationsfilminstruktør Rikke Hallund (Perlefilm) og cand. Psych. Inge Schoug Larsen (Schoug Psykologi & Pædagogik).